Find inspiration til hvordan du styler dine Noa Noa kjole hele året

Hos Noa Noa har vi en særlig diversitet i vores kjolesortiment, som gør at alle typer af kvinder i alle aldre kan finde noget som de kan lide.

Vi har samlet de 3 stærkeste styling tips som du bør kende lige nu, herunder.

Kjole over jeans
Lag på lag har været populært i mange sæsoner efterhånden. Det nyeste skud på stammen er ”kjole udover jeans” trenden som lige nu hitter både i gadebilledet og på catwalks verden over. Denne styling fungerer særligt godt med to slags bukser - skinny og culotte. Løstsiddende kjoler, maxi kjoler og kjoler med lange ærmer fungerer særligt godt med skinny jeans fordi jeans som disse godt kan klare kjolens volume. Kjolen vil komme til sin ret blot med et stilet twist af underspillet denim. Brug kortere kjoler i lettere materialer til løsere jeans og et par høje hæle. Her vil kjolen fungere mere som en lang bluse eller et fint skørt, ud over dine jeans. Et look som dette, er helt perfekt til både hverdag og fest. Fuldend looket med en skøn blazer og et smukt tørklæde.

Strik over kjole
En lækker strik ud over en kjole er en klassiker men alligevel værd at nævne. Det er altid et sikkert hit. Prøv en tætsiddende strik som på billedet, disse fungerer særligt godt med slå om kjoler eller en kjole med en slank silhuet. Hvis kjolen har lange ærmer kan du med fordel smøre ærmerne lidt op og vise kjolens fine detaljer. En anden mulighed er at bruge en oversize strik for at skabe en anderledes silhuet. En større strik kan også bære en kjole i tungere materiale hvilket gør dette look er særligt velegnet når det er rigtig koldt. Det fine ved at bruge en strik udover en kjole er, at den syner som en nederdel, det er næsten som at få foræret et ekstra stykke tøj. Det som også er skønt ved denne styling er, at det ikke gør noget at kjolen er kortærmet eller uden ærmer, det ser man nemlig ikke alligevel og du kan sagtens holde varmen. Mange af Noa Noa’s kjoler er særligt velegnet til denne styling-mulighed da lidt tungere materialer og mørkere print er meget smukke at sætte sammen med strik. Tilsæt et par støvler, en lang frakke og dit look er fuldendt. En sand hverdagsfavorit.

Skjorte eller t-shirt under kjole
Ærmeløse kjoler og stropkjoler er nok det sværeste at tage ud af skabet, og få brugt året rundt, for det kan man jo ikke gå med når det er koldt, kan man vel? Der er masser af måder du kan bruge dine kjoler, også når det er koldt udenfor. Hvide t-shirts, sorte t-shirts, t-shirts med print eller ensfarvet. Alt kan bruges så længe kjole og valgte bluse passer sammen. Husk dog, at hvis din kjole har print bør du gå efter en ensfarvet t-shirt og vise versa. Skjorter er også din ven, uanset vind og vejr. Stribet, ternet eller ensfarvet – du vælger selv. Skjorter kan skabe stor diversitet til dit look under din kjole, da du både kan vælge dem oversize, som regular fit, med store ærmer, trekvarte ærmer. En oversize skjorte med en kjole udover er for den modige kvinde, som ønsker et alsidigt look med kant. Hvis det bliver for vildt, så prøv i stedet en klassisk skjorte under din kjole og væn dig til tanken. Det er for resten også en fantastisk måde, at få brugt sine sommertoppe på, hvis du skulle have sådan nogen liggende!  
Nyhedsbrev