Bukser kan bruges af alle, til alt og findes i et utal i variationer. Bukser kan være både cool, trendy og ultra feminine hvilket gør bukserne uundværlig i en hver garderobe.

Skal du til fest, er bukserne ofte ikke det første valg. Mange vælger en kjole, men hvad med at prøve et par elegante bukser næste gang? Bukser kan være super stilige og festlige, med den rette styling. Mange af Noa Noas bukser har fine detaljer såsom print, syninger, bindebånd eller bælter og passer perfekt i sådan en sammenhæng. Noa Noas bukse- udvalg er stort og alsidigt og spænder vidt – lige fra løse culottebukser til trendy jeans, feminine chinos eller rå læderbukser. Altid er der noget for enhver smag. Jeg har gået lidt på opdagelse blandt Noa Noas bukser og giver her nedenfor en beskrivelse af de nogle af de mange modeller, som altid er at finde i vores kollektioner.

Løse bukser og bukser med vidde
Løstsiddende bukser er altid et hit! De falder smukt og er samtidig behagelige at have på. Særligt om sommeren, er bløde silkebukser eller lette hørbukser uundværlige. Er du, til den lidt mere baggy stil, er pyjamasbukser med god plads og et trendy snit, noget der virkelig er ved at vinde ind på hverdagens modescene – faktisk også om vinteren. De er super behagelige! Vælger du løse bukser, kan du style med en tætsiddende overdel. Fx en basic t-shirt eller en flot, enkel bluse, der lader bukserne være i fokus. Samme princip kan du med fordel anvende med omvendt fortegn – altså vælger du et par tætsiddende bukser, bør du style dem med en mere løstsiddende overdel, såsom en oversize skjorte eller en smuk og stilfuld tunika. Hvis bukserne har en særligt fremtrædende farve, ville det være en god idé også at vælge en ensfarvet overdel i afdæmpede nuancer. Hvis du går efter et par helt enkle bukser, kan du sagtens vælge en mere farverig overdel til. Hele sæt i pyjamasstilen, ofte med en matchende løs overdel og underdel, er blevet meget populært, både til hverdag og til fest. Og det bedste af det hele er, at det er helt vidunderligt at have på. Det hedder ikke pyjamassæt for ingenting!

Figursyede og højtaljede bukser
Noa Noas figursyede bukser er enormt feminine og sidder godt på de fleste kvinder. Perfekte sammen med en flot blazer, men kan også sagtens stå alene med en fin bluse eller en sød t-shirt. Højtaljede bukser har længe været et hit. De er ikke nødvendigvis figursyede i klassisk forstand, men fordi de går op om taljen fremhæver de ligeledes den kvindelige figur på en virkelig flot og raffineret måde. Højtaljede bukser har desuden den sidegevinst, at de giver indtryk af lange, flotte ben – og hvem vil ikke gerne have lange ben? En hot tendens i modebilledet lige nu er de højtaljede bukser med bindebånd. Udvalget af højtaljede bukser hos Noa Noa er virkelig bredt. De findes både som figursyede designs og løsere bukser, der falder flot om benene.

Jeans
Alle kvinder bør have mindst ét par jeans i deres garderobe. En klassiker, som kan styles på et utal af måder. Alting passer til jeans. Sæt dem samme med en t-shirt til hverdag, for et helt casual look, eller brug dem sammen med trendy stiletter og en flot skjorte eller tunika når du skal til fest. Leggings og jeggings

Et smart og praktisk alternativ til jeans er jeggings. De ligner jeans, men er lavet i blødere, mere elastisk stof og har ingen lynlås og er derfor virkelig rare og behagelige at have på. Sæt dem sammen med en lang bluse, skjorte eller tunika for et afslappet hverdagslook. De passer fint sammen med både et par lette sommersandaler eller et par sneakers. Er du mere en kjole-pige, er de klassiske leggings et godt alternativ, da de er uden fødder og derfor skønne at bruge i sommermånederne under en kjole eller tunika og på den måde kan man stadig have sine fine sommersandaler på.

Læderbukser
Alle Noa Noa’s læderbukser er i 100% blødt og elastisk læder. Perfekte til basisgarderoben, fordi de kan matches på kryds og tværs med alt det andet i skabet – og så er de både rå og trendy. De kan nemt styles til fest. Vælg for eksempel en smuk bluse med flæser, plisseringer eller et lækkert print. Shorts og knickers

Bukser er et must-have, men det er altid fedt at mikse og matche. Mange bukse-looks kan også sagtens skabes med et par shorts i stedet for bukser. Det giver bare et mere let og anderledes udtryk. Noa Noa laver de skønneste hør- og bomuldsshorts. De kan bruges både med stiletter og en smuk skjorte på de lune sommeraftenener eller med et par lyse sneakers eller sandaler og en basic t-shirt for et mere afslappet look.
Nyhedsbrev