Historien om Noa Noa

Historien om Noa Noa

Noa Noa blev grundlagt i 1981 af brødrene Harald og Lars Holstein som et feminint alternativ til datidens hårde og kantede mode. Navnet Noa Noa betyder 'simpelt og harmonisk' på Tahitisk og er indbegrebet af det feminine og boheme-prægede Noa Noa-univers.

Gennem 3 generationer har Noa Noa klædt kvinder på og designet smukke tidløse kollektioner med en vedholdende følelse af kvalitet, naturlighed og ro. Vores kollektioner designes i Danmark på Noa Noas hovedkontor i idylliske omgivelser i Nordsjælland, og fremstilles af tætte samarbejdspartnere over hele verden, der efterlever høje standarder indenfor virksomhedens sociale ansvarlighed.

Vores feminine produkter udbydes i koncept butikker, multibrand butikker og adskillige online platforme rundt omkring i verden. 

Udover brandet Noa Noa, er Noa Noa miniature samt accessoires brandet Unmade Copenhagen er også en del af House of Noa Noa.

 

Noa Noa’s ånd 

Noa Noa er et internationalt fashion brand med stærke rødder i den danske designtradition. Vores feminine kollektioner er designet til kvinden, der elsker feminint design, kvalitet og smukke detaljer.

Godt håndværk, kvalitet, god pasform, ansvarlighed samt en forkærlighed for detaljer, er kerneværdierne hos Noa Noa. Alle vores prints, er enten baseret på antikke mønstre eller håndtegnet af vores printdesigner. 

“Gennem vores kollektioner ønsker vi, at kvinder skal føle den omhyggelighed, der lægges i hver style og en fornemmelse af at være godt og behageligt klædt på, så de føler sig mere afbalanceret i deres livsstil".

 

Vores designhistorie

Noa Noa har en stærk designprofil og en nostalgisk tilgang, der forener femininitet og kvalitet med omhyggelige detaljer i hver enkelt del i enhver kollektion. Dette sikrer, at hver eneste del ikke alene repræsenterer brandets identitet, men også at enhver kvinde, der føjer et stykke tøj til sin garderobe, ved, at hun rent faktisk opdaterer og ikke blot går med på en trend. På den måde muliggør Noa Noa kreativitet og personlige valg, hvilket gør det muligt at skabe et personligt og bemærkelsesværdigt look.

Knapper betrukket med stof. Detaljer syet på i hånden. Linninger, der er til at vise frem. Styles strikket i hånden. Materialer med taktile overflader, som vækker sanserne. Interiør lavet på Noa Noas egne værksteder og brugt til at gøre hver butik unik. Det gode designhåndværk handler for os om altid at efterlade et spor af omhyggelighed og omsorg. For materialerne, forarbejdningen og ikke mindst kvinden og pigen, der i sidste ende skal føle sig hjemme i designet. 

 

The bohemian signature 

Vi har altid haft en stærk forbindelse til det feminine og naturlige. Det kan mærkes i vores kollektioner, hvor naturmaterialer som uld, hør, silke og bomuld, også 100 % økologisk, går igen. Sammen med skødesløse silhuetter giver det en åndbar, fri og feminin fornemmelse. Vigtige elementer i vores boheme signatur er også inspiration hentet i alverdens kulturer gennem mange årtier og slow fashion – både traditionsrige og moderne forarbejdningsteknikker, der tager tid.

 

A touch of love 

Der er lidt kærlighed vævet ind i alt, hvad vi gør. Alle kollektioner begynder med en inspirationstur, hvor vi kun giver det videre, vi selv taber vores hjerte til. Vi forkæler ofte medlemmerne af Noa Noa Society, især på deres fødselsdag, og som en god veninde deler vi engageret Noa Noas univers med kvinder i alle aldre på Instagram og Facebook. 

  

Historien om Noa Noa miniature

Noa Noa miniature er udsprunget af brandet Noa Noa, hvor den første kollektion blev lanceret i 2003 med en betydelig arv fra Noa Noa. Vores 2 årlige Noa Noa miniature kollektioner omfavner bløde materialer, lækre kvaliteter og smukke prints designet inhouse hos Noa Noa. Blandt kollektionerne findes et stort udvalg af basisstyles i de fineste kvaliteter og farver. Noa Noa miniature fås fra størrelse 0-12 år

Nogle af vores prints er ens i hver af vores Noa Noa og Noa Noa miniature kollektioner, og fælles for dem alle er, at de er udviklet i vores charmerende designstudie i Danmark. Dette gør det muligt at shoppe matchende tøj til mor og datter.

    

Historien om Unmade Copenhagen

Unmade Copenhagen er et succesfuldt dansk brand etableret i København 2016.

Ambitionen har altid været at skabe accessoires, der skal inspirere og komplimentere kvinder.

Ideen er at tage moderne designs og gøre det til vores eget ved at genoverveje det kreative arbejde med både materialer og de væsentlige detaljer i designet.

Vores kollektioner repræsenterer et stort udvalg af accessoires og du vil finde tørklæder, handsker, tasker, hatte, huer, bælter og sokker. Udover tilbehør designer vi også kimonoer og kjoler.

I sommeren 2020 blev Unmade Copenhagen en del af House of Noa Noa som et perfekt kompliment til Noa Noa.